Det er nok bedst ikke at undlade…

Når man sidder med en stak bilag til en straffesag, er der ofte en hel del korrespondance til og fra diverse jurister – overretssagførere m.fl. – og der er der nogle gange fraser, som bliver hængende i opmærksomheden, fordi de er ganske specielle og anvendes i flere sammenhænge, hvad enten det er en skilsmisse eller en ejendomshandel. I den sag, jeg sidder med nu, er sådan en vending faldet mig i øjnene, fordi den optræder i flere breve: ‘ikke undlade at’

Den optræder dels i et brev fra en dame til sin sagfører:

Jeg undlader herved ikke at meddele dem, at …

Og fra en sagfører til retten:

I anledning af Deres forespørgsel… skal man ikke undlade at oplyse, at …

En formulering som antyder en forpligtelse – måske underforstået eller moralsk, som brevskriveren dermed har honoreret, men som ikke desto mindre er aldeles overflødig.