Julehandel

Posted on

Nogle gange får man nærmest ting forærende – som denne pragtfulde udgivelse ‘Hvor man mødes Julen 1906′ fra Dansk Reklame Kunst, hvor man kan se nogle af de butikker, som sikrede Københavns mange kunder gode indkøbsoplevelser, og hvis man blev træt, kunne man f.eks. besøge Metz’ Tea Room på førstesalen i Østergade 34 efter måske at have prøvet en kjole hos Martin Warburg nedenunder eller sko hos Skandinavisk Skotøjsmagasin i nr. 55, købt julegaver til børnene hos Børnenes Bazar i Frederiksborggade eller måske kigget på nogle af årets udgivelser – romaner som ‘Mademoiselle’, ‘De stille Dage’ eller ‘Ørneklippen’ eller valgt sig nogle af årets juleudgivelser ‘Julebogen 1906’, ‘Grankogler 1906’ eller ‘Julestjernen 1906’, som bl.a. kunne købes hos H. Hagerup i Gothersgade 30.

I oversigten kan man finde næsten alt fra tændstikker til orgler, så man kan planlægge sin indkøbstur fornuftigt, og som det allerførste bliver man præsenteret for et kig ind hos David Metz, hvor det er åbenlyst, at te er big business i København. Måske det er der, Marie køber ind til den te, Anna og Christian nyder næsten hver eftermiddag.

Nyd selv