Nu kan I høre om Lendorph & la Cour helt nye steder…

Posted on

Projektstøtteudvalget for Litteratur har lavet en ny pulje: ’Litterære oplevelser for nye målgrupper’, hvor man kan få forfattere ud i sit nærmiljø. Puljen er beregnet på at skaffe litterære oplevelser til grupper, som normalt ikke nås – pljehjem, erhvervsskoler, forsamlingshuse osv., hvor litteraturen er på udebane, og hvor publikum ’ikke er det sædvanlige’.

Det er arrangøren, som skal søge penge til arrangementet, og vi er naturligvis klar til at komme med både vores kendte foredrag og workshops – og noget helt nyt, hvis der kommer nye og anderledes forslag, og vi hjælper gerne med at blive kreative. Litteratur er en fleksibel størrelse og vi er om muligt endnu mere fleksible.

Læs mere om reglerne her:

https://www.kunst.dk/for-ansoegere/soeg-tilskud/litteraere-oplevelser-for-nye-maalgrupper

Fristerne i 2024 er 25. april og 13. august.

Tjek foredrag og workshops på Formidlingsfællesskabet og lad dig inspirere og tøv ikke et øjeblik med at tage kontakt enten på tlf. eller mail. Det forpligter ikke at stille spørgsmål.

 

Billedet er fra Alex Rasmussens Tobaksfabrik. Foto: Peter Elfelt 1905 (Kbhbilleder).