Det er ikke uden grund, jeg har henlagt julemordene til et stormagasin (Mordet i Juleudstillingen og Mordet i Modesalonen). De indeholder alt, hvad hjertet kan begære, og der er afdelinger nok at tage af. Jeg var valgt at lade Adeline arbejde i starten af 30’erne af den simple grund, jeg ville have en julemand med i første historie, og de fandtes ikke i Danmark før 1932. Men stormagasiner – de kom meget før.
Anna og Christian med familier har naturligvis også deres gang i Københavns stormagasiner, som omkring 1910 inkluderede Magasin du Nord, som kom først, Illum og Messen, som for længst er væk. De kom – som julemanden – fra udenlandske forbilleder, hvor man måske specielt i London var tilgodeset, og hvor f.eks. Whiteley pralede af at kunne skaffe alt – inkl. brugte ligkister. Det illustrerer meget godt, at man i et stormagasin faktisk kunne få alt. Også i de danske. Mode, møbler, eksotiske varer fra hele verden – alt præsenteret og til rådighed for lidt eller meget oseri over flere etager. Der er noget for alle – fra det almindelige til det ekstravagante. Varerne bliver præsenteret til friste optimalt: placering, lyssætning, gangarealer, dufte…
Der er intet tilfældigt i, hvad der ligner et kaos af porcelæn, indiske bronzer, ægte tæpper draperet over gelændere, blomsterprydede hatte og fantastiske rober arrangeret i ovenlys. Sanserne bombarderes, og gæsterne lokkes dybere og dybere ind i Aladdins hule; der er særlige tilbud, og ekspedienterne står klar – ingen lades alene for mere end et kort øjeblik.
Stormagasiner var damernes domæne. Som det beskrives i ‘Storkøbenhavn’ fra 1907: ‘Det er damerne, der fylder disse haller, for hver tyve eller tredive ses der ikke én herre, og den ulykkelige, der har vovet sig der ind – så godt som aldrig uden at ledsage en dame – føler sig som på en fremmed, næsten ulovlig grund. Skal han beholde hatten på eller tage den af, er det ikke høfligst at lade cigaren gå ud, går det an at se på alle disse unge piger, der vimser rundt om ham i deres nette, sorte kjoler, og hvis øjne han føler i sin nakke? … (han) lader sig bleg og fattet slæbe rundt til en halv snes forskellige afdelinger i fire etager, har meget ondt ved at beherske sig i det kvarter, det varer at få regnskabet afgjort ved kassen, og forlader etablissementet så træt og stivbenet, som om han havde spadseret sine to-tre mil. Først i det frie bliver han nogenlunde normal…’
Han kan selvfølgelig også skænke alle dem en tanke, som arbejder der. Også primært kvinder, fra bedre familier, dvs. med dannelse og høflig optræden og – ikke mindst – en englelig tålmodighed. Og gode ben – arbejdsdagen er fra 8 morgen til 6-7 aften. En times pause i alt fordelt over dagen. En helt ung pige kan få en startløn på 24-30 kr. om måneden og ende omkring 100. Kun mere, hvis hun bliver afdelingsleder. Mændenes løn starter ved 100 kr. og kan nå 250. En leder kan få fra 3-20.000 kr. om året, en stor del af denne er tentieme. De stempler ind med en nøgle, som registrerer hvem og hvornår på en telegrafrulle og ud igen, hvorefter nøglen hænges op. De har gode spisestuer og kan købe mad til rimelige priser.
De mange medarbejdere – og der er virkelig mange – findes ikke kun i salgsområderne men også oven på, nedenunder, bagved. I lagerlokaler, postekspedition, systuer… I Illum summer 150 elektriske symaskiner, forsynet fra eget elektricitetsværk, som også sørger for strøm til elevatorer, knapmaskiner, strygejern… Magasin har i 1907 310 damer og 130 herrer til at ekspedere, 300 syersker og 94 karle og bude og måske 8-900 ude i byen til at levere forskelligt håndværk – flere syersker, skræddere, skomagere, tapetserere, linoleumsarbejdere… Illum lidt færre: 450 ekspedienter, heraf 75 mænd, og 200 syersker i huset, ca. 150 udenfor. Omkring 4000 mennesker er beskæftiget i eller ved et stormagasin. Syarbejdet er mest akkord, men der er sommerferie med løn 8-14 dage. Ikke fantastiske forhold men hæderlige efter tiden, og der er overenskomster. Det er måske mest lokalerne, som kan være problematiske. I Illum får syerskerne lov at sætte sig ud på taget, når det er varmest.
Juleudstillinger og julepyntede vinduer er lige så gamle som stormagasinerne – det er kun det med julemanden, som tog noget tid at få indført. Men det gjorde begrebet julemand i det hele taget.
Anduin
Kilde inkl. fotos: Albert Gnudtzmann og Helmer Lind: Stor-København. Skildringer og billeder af byen og dens liv i vore dage. 1907. Gnudtzman skrev også romaner, og Lind var journalist på Aftenbladet fra 1887 og redaktør fra 97-03, dvs. før Bærentzen.
Titelbillede: Paul Gustav Fischer: Vinterdag på Kgs. Nytorv, 1907. (Damen kigger ind ad Magasins vinduer)