Nu er det jo ikke alt, AI kan høste af, for der er pænt meget, som slet ikke findes på nettet, og ikke alt, der gør, er let at læse – heller ikke med menneskeøjne.
Jeg skriver mine historier om Lendorph & la Cour for en stor del baseret på virkelighed, som jeg bl.a. finder på Rigsarkivet. På papir. I kassevis. Sidst nåede jeg at scanne 1200 sider og fotografere, hvad en scanner ikke kan klare. Jeg bruger også løs af fortidens aviser, som ganske vist ligger på nettet, men hvis man har prøvet at copy-paste fra en pdf af en avis fra omkring 1900, finder man hurtigt ud af, at det ikke går så let. Heldigvis kan jeg selv læse gotiske bogstaver og skråskrift, og det er også absolut nødvendigt.
På Rigsarkivet finder jeg materiale som dette – bevismateriale og sagsfremstillinger:
og her er håndskriften endda ren ‘læse-let’ i forhold til nogle tekster.
En avisartikel kan se sådan ud:
‘Oversættelsen’ hvis man maskinlæser (i ‘originalen’ faktisk er med ét ord pr. linje, så jeg har skiftet linjeskiftene ud med mellemrum):
‘Ester at Christoffersen var bleven anholdt « Forgaars AsteS og afleveret til Ar-resten paa Nytorv, tog OpdageUeSbrljeiitene H e r f t i n d og Restrup atter ud i Schon-bcrgsgade, hvor de gmncmsogte C h r i s t o f -s e r s c n s Bavelse og sandt Revolveren i en Koinmodlstuffe…’
Hvis man ser på maskiners danskkundskaber – fx google translate og facebook, så er der nok en bid vej til, at det går godt at få mening ud af ovenstående – eller skråskrift. Men AI kan jo lære. Forudsat man fodrer maskinen.
Fakta og fiktion
Nyheder blev dengang som nu valgt at nogen, fik en vinkel og indgik ofte i en polemik, da medierne i starten af 1900-tallet var klare i spyttet omkring deres politiske tilhørsforhold. Og der var mange af dem. Så når jeg læser om en bestemt sag, har jeg mange vinkler på den, mange tolkninger – og det er indimellem lidt festligt, når de fx ikke engang kan blive enige om, i hvilken gade er mord er begået, endsige hvornår. Der bliver gættet lystigt, når der skal noget med i avisen lige før deadline, og der endnu ikke er tilgængelige fakta. Men der er flere forskellige versioner, og jeg kan læse og skønne, hvad jeg vil vælge at tro på og bruge i min historie, og har den ubetingede fordel, at jeg læser over 100 år senere, så jeg kan læse sagen til ende – til sidste domsafsigelse, hvor fakta efterhånden er på plads, så langt det er muligt – og kan så i øvrigt kommentere i ‘fakta og fiktion’.
Hvad AI vil få ud af modstridende oplysninger om samme begivenhed, aner jeg ikke, men det kan blive interessant. Specielt som AI lader til selv at digte løs og kan finde på både falske kilder og falske forfattere til videnskabelige artikler. AI skelner ikke mellem fakta og fiktion. Jeg gør. Og det bliver jeg ved med.
Anduin ©