Vi vil lytte – ikke læse

Posted on

Det er tydeligt efterhånden, at det kniber med tid til at læse. Eller øjne. Eller tålmodighed. Jeg har hørt fra mange – rigtigt mange –  at de ikke længere læser bøger men lytter til bøger. I bilen, til rengøring, på gåtur … og endda rigtigt meget. Så hvad gør man så? Indtaler lydbøger naturligvis.

Det tager tid. Lang tid. Indtaling af selv en kort roman måske en syv timer, og det bliver hurtigt til over 20 timers redigering, hvis de skal ende med en lydbog på 6 ¼ time, som ‘Guld og Diamanter’. De første syv er sårbare.

– Man kan ikke indtale lydbog, når roelastbiler buldrer forbi, så huset ryster, men jeg nåede det, før bagnaboen gik i gang med at køre de sidste væk, og det betyder ikke noget i redigeringen, så længe jeg kan høre. Man sidder også med et lydspor, hvor man se lyden og zoome, så man kan få alle de der smålyde væk – suk, smasken, vejrtrækninger – som man ikke tænker over til dagligt, men som får en anden betydning, når de kommer ud af en højttaler. Det er et pillearbejde, men det gør en stor forskel.

 

Min historie – min fortolkning

Jeg kan godt lide at indtale selv – jeg kender jo historien og ved, hvor jeg vil have betoningerne, og hvem de forskellige personer er. Jeg kan sige replikkerne, som de er tænkt, og jeg hørte dem i mit hoved, da jeg skrev. Det bliver ikke meget mere autentisk. Man forestiller sig et publikum at læse højt for, så det bliver levende, og man kan lege lidt med personerne, men ellers er jeg ikke så meget til for meget teater; det bliver anstrengende at høre på i længden. Hvis man skal have forskellige stemmer osv., så skal det gøres som audio theatre, som englænderne kalder det, som radioteater i gamle dage, og det kan man ikke alene. Jeg forsøger heller ikke at lyde som en mand, når mændene taler – jeg siger replikkerne som replikker, men ikke noget med at ændre stemmen. Det kommer hurtigt til at lyde fjollet i stedet. Og så fik jeg fat i min niece til lidt testlytning, da hun er vant til lydbøger. Og blev helt varm om hjertet, da jeg fik svar i messenger:

“Der mere, som om du lever dig mere ind i historien, når du fortæller. Alle de forskellige personers humør formår du at få fortalt i din stemme. Man er ikke I tvivl om, hvor man er. Du er mega god til at fortælle, hvordan omgivelserne er. Det er rigtig fedt, synes jeg. Glæder mig til at høre mere.” – og det kommer hun naturligvis til. Gæt selv, hvem der får en lydbog i julegave.

 

Ikke et svært valg

Det var ikke nogen vanskelig beslutning at indtale selv.

– Jeg har hørt min egen stemme før. Jeg var på radiokursus på Journalisthøjskolen for nogle år siden og fik at vide, jeg har en god radiostemme, så jeg turde godt. Og jeg har også set og hørt mig selv på tv uden at blive forskrækket. Jeg har naturligvis også læst op for publikum, hvor man får en fornemmelse for, hvad det fungerer, når man kan se dem imens.

Det er anderledes at læse op til en lydbog i forhold til med publikum. Man må gå ud fra, at folk laver noget imens, og at det noget formentlig indebærer lyd af en eller anden art – fra bilen, støvsugeren osv., og det betyder, man skal være meget præcist artikuleret oven i at læse op på en levende måde. Det kan konflikte lidt, men det skal jo være forståeligt. Og noget tekst må man ganske enkelt lave om.

– Jeg havde f.eks. en lille bid fransk tekst, som forklares i det efterfølgende, og som man i en bog kan læse et par gange, hvis det er – men det fungerer ikke i en lydbog. Der har jeg oversat, så det er lettere at forstå. Og jeg kan desværre heller ikke have illustrationerne med, som bøgerne har. Men ellers er teksten den samme.

 

Programmer og isenkram

Det kræver naturligvis at have både computer, mikrofon og programmer at gøre det selv, men computeren behøver ikke være stærkere, end hvad man har i forvejen, og det kan faktisk klares med gratisprogrammer, selvom det ikke er tilfældet her.

– Jo, det kræver en del teknik. Jeg bruger tre forskellige programmer – et til at optage, et til redigering og et til metadata, men det fungerer ok. Det er forskelligt, hvad man er vant til – jeg har redigeret video før, og det ligner. Og jeg optager i mit mikrostudie, hvor computer og mikrofon ikke skal flyttes, så der kommer ændringer i lyden, men det er ikke et godt sted at redigere. Man skal eksperimentere meget for at finde sin stemme, og det kræver timer at nå et sted, hvor man kan læse op på samme måde hver gang. Det er udelukket at tage en hel bog ad gangen. Jeg kunne læse ‘Mordet i Juleudstillingen’ i ét take, for det er kun en time og fem minutter, men mere end det, går ikke. Stemmen vil ikke. Ikke min i hvert fald. Og så er der så noise reduction, equalizer osv. oven i til at gøre lyden renere og rundere, men uden det bliver kunstigt.

 

De næste er på vej

Nu er det så i gang med de næste tre bøger i serien – ‘Løgnere og Levemænd’, ‘Mord og Minespil’ og den endnu ikke udgivne ‘Gengæld og Garnier’. De første tre bøger i serien kan allerede læses på e-reolen og købes på nettet. Lydbøger – min allerførste ‘Mordet i Juleudstillingen’ fås bl.a. på Saxo – det tog kun én dag fra Publizon-registreringen. Hvor hurtigt den og de øvrige kan lånes, ved jeg ikke. Det er ret uforudsigeligt.

 

Guld og Diamanter

Skrevet og indtalt af Freya Anduin

Forlag: Xperitime

ISBN: 978-87-995148-3-0

Længde: 375 minutter (6 ¼ time)

Vejl. Pris: 129 kr.

Udgivelsesdato:  20. december 2021

Genre: historisk hyggekrimi / cosy crime

KØB på Saxo