Vaffor gamle dage?

Vaffor gamle dage?

Min farmor var teenager i 1910.  Det var en tid, hvor man bekymrede sig om bybørns adgang til frisk luft, vigtigheden af at undervise i tegning, idræt og madlavning i skolen. Hvor der altid var vejarbejder, fordi de skulle graves ledninger ned – bl.a. til det meget store og meget moderne telefonnet. Og hvor nogle skrev om, at det bare var for meget med de telefoner – folk kunne jo ikke stå ud af sengen eller spise frokost uden absolut at skulle ringe til nogen og fortælle om det.

København var den mest cyklende by i verden – alle kørte på cykel. Også en officer i fuld uniform og med sablen spændt over styret. Man gættede i 1907 på, at der var mellem 80- og 100.000 cykler i byen. En for hver 6. indbygger. Der var biler – især taxaer, som havde fået taxametre. Man kunne tage en vandtaxa. Der var et stort net af sporvogne, som allerede i 107 transporterede 77 mio. passagerer – svarende til, at samtlige indbyggere kørte i sporvogn ca. 150 gange om året. Største passagertal i 1906 på én dag – 248.556. Illum havde en elbil til varekørsel – det havde Magasin også. I det hele taget var elbiler populære.

Der var masser af underholdning på teatre og varieteer og ikke mindst Tivoli, hvor lysene langs søen og det kinesiske tårn så ud ganske som nu. Billetten kostede 50 øre.

Man kunne få noget at drikke på ‘Skærsilden’ – eller a Porta, som allerede var et begreb.

Elektricitet blev ikke kun brugt til lys på gader og i hjem men også til elevatorer og til læsning og losning af skibe i havnen, som også skete gennem transportrør.

Der var en livlig handel med værdipapirer, og – når man sætter mændene på børsen i noget, der ligner en skolestue, så kaster de også med papirkugler. (jo, den er god nok – de kastede med papirkugler på Børsen).

Der var systuer hos fx Magasin – med ca. 800 ansatte i huset og 1000 udenfor. Som havde 8-14 dages sommerferie afhængig af anciennitet.

Aviserne bragte nyheder fra hele verden, afholdt selskabsrejser for deres abonnenter og skrev samme slags rubrikker som nu – i et sprog, der ikke adskiller sig fra vores. Udover at navneordene er med stort. Og de var effektive. Nyheder kunne komme ind så sent som kl. 3-4 om natten og være i avisen, der udkom kl. 6-7. Det vrimlede med pressefotografer, og fotografier kunne tages på både film og plader, i sorthvid eller farve (dyrt og langsomt) eller stereoskopisk.

Det var kvinder, der gik på museum – ‘efter sigende skal amatører af unge damer nære særlig interesse for zoologi og udvise den største intelligens og forståelse af denne omfattende videnskab.’ Kvinder kunne være snedkere eller akademikere, stemme til kommunalvalg men endnu ikke til Rigsdagen. Danmarks første kvindelige politibetjent blev ansat i Ålborg i 1911.

Af de ca. 535.000, der boede i København i 1906, var ca. halvdelen indfødte, næsten resten var jyder, og så var der ca. 30.000 udlændinge, flest svenskere og tyskere.

Hospitalerne havde styr på bakterierne og brugte karbol og kogning, de indlagte på hospitalerne blev taget udenfor om sommeren, hvis de kunne tåle det, man bruge blyforklæder ved røntgenundersøgelser, og chefen for Fødselsstiftelsen erklærede, at ‘et barn, det lar jeg gå, det er noget, der kan hænde den bedste, to børn er der sgu heller ikke noget at sige til, men tre børn det er mere end en anstændig pige kan tillade sig. Specielt som prævention var både lovlig at sælge, bruge og vejlede om.

Alt i alt en verden, som er meget, meget genkendelig og ikke specielt ‘gamle dage’.

Hvis du hellere vil lytte:

 

Se f.eks. om stereofotos her. Hjalmar Alstrup var medstifter af Stereoskopklubben i 1908.

Foto: Paul Fischer. Se hans fotos her. Fischer brugte bl.a. fotografierne til nogle aldeles pragtfulde malerier.

Kameraer

Kameraer

I guder hvor kan jeg blive distraheret. Bare sådan en lille detalje som at sikre, at fototeknik osv. er korrekt for tiden… de var ok godt med i 1910.
F.eks. kunne man købe et kamera med tre linser til dybde og panorama – og man kunne faktisk tage farvebilleder på glasplader – det kostede bare en herregård med ekstra kirke. Mange kameraer – også de nye pocket-kameraer kunne bruge både filmruller og glasplader.

De her lækkerbiskner er Linhofs Ganzmetall 6×9 fra 1910 og en annonce for deres stereokamera fra 1911. Det var dem, jeg fik svar fra med tilladelse til at bruge billederne.

Man kan se flere pragtfulde kameraer her:
http://linhof.com/en/historische-kameras-2/

Penge nok…

Penge nok…

På et tidspunkt, hvor Københavnske tyveknægte nærmest var hyperaktive, kunne de læse om døren til Carnegies sikre boks på Wall Street, som det tog to år og to millioner at bygge af 5 tommer tykke stålplader omgivet af 12 fod tykke brandsikre cementvægge. Døren er massivt stål 7½ fod i diameter og vejer 50000 pund. Låsemekanismen alene vejer 10.000 pund. Man må jo så sige, Carnegie også have noget at putte i boksen.
Her kan vi kun være glade for, der blev passet på pengene, for Carnegie har været rundhåndet med at støtte dansk forskning, bl.a. Niels Bohrs, og gør det stadig.
I bogen er familierne Lendorph og Bohr venner.

 

Gamle vittigheder

Gamle vittigheder

Det er forskelligt, hvad man sådan falder over, mens man leder efter noget andet. Her er f.eks. lidt vittigheder anno 1910:
Paa en herværende Restauration klagede en Gæst over at Øllet var dovent.
Aa, Snak, sagde Opvarteren, luk bare Øjnene og lad det løbe ned, saa marker De det ikke!
Gæsten fulgte Raadet. Lidt efter betalte han. Der er for lidt Penge! sagde Opvarteren.
Sludder,sagde Gæsten. Luk bare Øjnene og put dem ned, saa mærker De det ikke!

Lille Hans har været uartig og er bleven lukket inde i Badeværelset.
Da Middagsmaden kommer paa Bordet, lader Forældrene sig formilde og sender Hanses Søster Grete ind til Synderen for at meddele ham, at han skal faa Lov til at spise med, hvis han vil love at va re artig hele Resten af Dagen.
Lidt efter kommer Grete tilbage og melder: Jeg skulde sige fra Hans, at han vilde gerne først vide, hvad vi skulde have til Middag!

En ung Kunstner siger netop til en af sine Venner:
Charles, kan du se den Dame og den Herre, som staar henne foran mit Maleri og taler saa sagte og ser saa alvorligt paa hinanden?
Ja, hvad er der med dem?
Kan du ikke gøre mig den Tjeneste og drive hen forbi dem og lægge Mærke til, hvad de siger?
Vennen gaar hen forbi dem og kommer lidt efter tilbage til Kunstneren og siger:
Hun skælder ham ud, fordi han har kastet sin Uldtrøje for tidligt!

Illustrationen er noget ældre – fra Puck, marts 1884. Nogle af de travle mænd render med aviser med teksten Fake News, Humbug News, Cheap Sensation. De øvrige titler fra The Daily Splurge er bl.a. A Week as a Tramp!!, An Organ Grinder’s Life, a Night Around Town” by a woman reporter, How beggars are treated on 5th Ave. by Fanny Fake…
Library of Congress Prints and Photographs Division Washington, D.C. 20540 USA
Den første detektiv

Den første detektiv

Anna og Christian bliver venner på et øjeblik pga. et citat fra Monsieur Lecoq. Ham er der næppe mange, der har hørt om, men Emile Gaboriaus detektiv var faktisk inspiration for Conan Doyle.
Lecoq dukker op første gang i romanen L’Affaire Lerouge, som udkom som føljeton og roman i 1866 (i 9. udgave i 1870) og kan gøre krav på at være den første rigtige detektivroman. Lecoq er i modsætning til Homes ansat i politiet og følger gængse efterforskningsmetoder, beskrevet meget realistisk.
Emile Gaboriau anses for detektivromanens fader, og Lecoq nævnes endda i A Study in Scarlet: ‘Have you read Gaboriau’s works?’ I asked. ‘Does Lecoq come up to your idea of a detective?’ Sherlock Holmes sniffed sardonically. ‘Lecoq was a miserable bungler,’ he said in an angry voice, ‘he had only one thing to recommend him, and that was his energy. That book made me positively ill. (…) It might be made a text-book for detectives to teach them what to avoid’.
Uanset Conan Doyle / Sherlock Holmes mening om Lecoq blev Gaboriau rig på sin forfattervirksomhed, bl.a. fordi mange aviser bragte hans historier som føljetoner. Han havde også en ‘hobby’: at kigge på forbipasserende og ud fra deres fremtoning gætte deres erhverv, socialstatus osv. og så skygge dem for at finde ud af, om det var rigtigt. Måske det minder nogen om nogen?
Gaboriau blev også populær i Danmark, og i februar 1869 kunne Dagens Nyheder proklamere, at man fortsatte med hans romaner som føljetoner. Den sidste ‘Falsk Spil’ kørte i 1870. Han døde i 1873. I 1910 har han været glemt – alt handlede om Sherlock Holmes.

Det blev tyske Dr. Gross, som lavede den første håndbog i, hvordan detektiver skal arbejde. Mere om det senere.

Bevismateriale

Bevismateriale

Når man sidder med sagsmapper på Rigsarkivet, er det ofte referater og noter og indimellem fotos. Men nogle gange er der også bevismateriale, som nogen tydeligvis har forsøgt at skaffe sig af med, og som er samlet op fra en skraldespand og har indgået i en bevisførelse. Det kan også være håndskrevne ting som dette ‘erotiske vers’, som jeg dog ikke har brugt tid på at tyde, da det ikke har betydning i min historie. Begge dele var foldet ind i et brevpapir fra Hotel Kongen af Danmark og lagt i en kuvert med ‘brudstykker af dansk, fransk og engelsk’ og ‘fundet i gården’ på en adresse på Frederiksvej.

 

Vælg en el-bil

Vælg en el-bil

København 1910 var en moderne by. Telefonen havde holdt sit indtog. Først med ‘Kjøbenhavns By- og Hustelegraf’ med forbindelse mellem kontorer, fabrikker, banker og Christiansborg. Den første central blev etableret i 1881 og havde 22 abonnenter. Det kostede 150 kr. at få telefon, og selvom det var dyrt, blev byen hurtigt fyldt med telefonledninger.

Der var elektriske sporvogne – de kom i 1899, og i 1910 overtog København sporvognsdriften. Allerede i 90’erne var der 20 mio. passagerer – i 1919 182 mio.
København fik det første elværk i 1892, og samme år kom de første elektriske gadelygter i anledning af Christian IX og dronning Louises guldbryllup. Strøget og Købmagergade gadebelysning i løbet af 1899.
Underholdningsindustrien var også med på el – Tivoli åbnede i 1882 med elektrisk lys (om end ikke hver dag), og man kunne komme rundt med elektrisk tog.

Der var naturligvis også biler – endda danske. Hammelvognen fra 1888 kører endda endnu og er verdens ældste stadigt fungerende bil. Den blev bygget på Alfred F. Hammels maskinfabrik på Nørrebro af Urban Johansen kun to år efter, at Daimler og Benz havde forsøgt sig med trehjulede køretøjer med forbrændingsmotor.

Men det var elbilerne, som dominerede i starten. I 1899 satte en elbil hastighedskort med over 100 km/t. I 1901 kom den første elbil til Danmark, og Illum-brødrene fik bygget en elbil til varekørsel i København, som Anna og Christian kan have set køre rundt i gaderne, hvor også cykler fyldte godt op.
Personbiler kunne se ud som i denne annonce for en Waverly Electric Coupé bragt i Saturday Evening Post, 1910. Illums elbil blev fotograferet allerede i 1901.

Fedora og cape coat

Fedora og cape coat

Christians hat er en fedora, og som trilbyen har den fået sit navn fra et teaterstykke om prinsesse Fédora, skrevet i 1882 af franske Victorien Sardou og startede altså sit liv som damehat – præcis som trilbyen.
M. Sardou optræder i bogen med en meget speciel tegning, som ikke har noget med hverken teater eller hatte at gøre – og som med så meget andet, havde jeg ingen ide om denne forbindelse, før jeg kiggede nærmere på fedoraens historie.

Christian går med en Inverness Cape Coat – præcis som Sherlock Holmes. Han har ikke valgt den frakke pga. Holmes, men fordi den er rummelig nok til ikke at krølle habitten indenunder. Selskabsudgaven så ud som på denne modetegning fra NY, 1910.

Kvinder i politiet

Kvinder i politiet

Anna er journalist, fordi der i 1910 ikke var kvinder ansat i politiet i Danmark. Der var andre steder, og flere pressede på – bl.a. Dansk Kvindesamfund – for, at der skulle ansættes kvinder. I politiet spurgte man andre steder om deres erfaringer med kvindelige politibetjente – så langt væk som i Chicago og Los Angeles, som på det tidspunkt havde haft kvinder ansat i flere år. Her gik der dog stadig flere år, før det blev aktuelt, og den første kvinde blev ansat i Ålborg.
Som man kan se af brevet, var korrespondancen stadig i gang i 1922 – her med the International Association of Police Woman.