Anna ved skærmen

Posted on

retoucheringsskærmen altså.

Anna fotograferer for politiet, og ind i mellem er ‘fotomodellen’ ikke specielt fotogen. Som f.eks. Skæve Inger, som rotterne hade nippet af. Anna har brugt lyssætning og filtre men også retouchering, som f.eks. Julie Laurberg og Franziska Gad, som havde fotografisk atelier på Kgs. Nytorv i samme periode. De tog fantastiske portrætfotografier af både kendte og kunstnere – og nogle af kvindebevægelsens førende damer. Helt sikkert inkl. både Agnes og Anna, havde de været virkelige.

Det var en artikel fra Det Kgl. Bibliotek, der fangede min opmærksomhed – bl.a. fordi der er fotos af kvinder, der arbejder med retouchering – ved skærme, som Anna naturligvis også har haft en af i sit atelier:

Foto: Laurberg og Gad, 1938.

Som Anna var Laurberg på forkant rent teknisk og tog f.eks. både farvebilleder og stereofotos, og hun var som både Agnes og Anna også medlem af Dansk Kvindesamfund. Laurberg & Gad blev kgl. hoffotografer i – 1910.

Jeg kan på det varmeste anbefale at kigge på Det Kgl. Biblioteks side om Laurberg og Gad. Der står bl.a., at Berlingske engang skrev, at der’ næppe findes et Københavnerhjem uden et af deres billeder’. Og så må man jo kigge lidt i familiealbummet – og ganske rigtigt – der er et fotografi af ‘faster Else’ fra før hun blev nogens faster – min fars:

Else. Foto: Julie Laurberg

og i KBs arkiv var der også et foto af hendes bror Erik, måske taget i samme omgang af Julie Lauerberg:

Erik. Foto: Julie Laurberg

De digitale samlinger som fotografarkiverne er guld at kigge i.

Det er Julie i artiklens foto – fotograferet af Franziska Gad.