Det er Nordens Dag i dag. Og hvad har det så med Lendorph & la Cour at gøre? F.eks. at samarbejde i Norden ikke er noget nyt, heller ikke i forbindelse med kriminalitet.
Allerede omkring 1910 var det nordiske politisamarbejde velfungerende, så hvis en kriminel – måske endda en fra udlandet – havde fået sneget sig forbi politiet i København, så skulle han ikke vide sig sikker i Kristiania, som Oslo hed dengang. Eller i Stockholm. Eller i Malmø. Eller i toget fra den ene by til den anden. Der blev holdt øje med suspekte personer, og politiet delte oplysninger over landegrænser og ikke bare i Norden.
København led under flere juveltyverier, som lignede tilsvarende i Stockholm og Berlin. Man jagtede en tyvebande, som måske var fra Nice. Det Stockholmske politi havde været grundige, og i København modtog man kopier med oplysninger om kriminelle – navne, aliaser, beskrivelser, fotos og fingeraftryk. en hel ‘operarolleliste’. Det lykkedes også at fange tyvene. De rigtige altså.
Anna Lendorph og Christian la Cour er naturligvis fiktive, for ellers kan de ikke gøre, præcis, hvad jeg vil have. Men forbryderne, politiet, forviklingerne, frustrationerne… de er skam virkelige nok. Jeg har detaljerne fra Rigsarkivets bugnende sagsmapper, bl.a. ‘operarollelisten’ sendt fra det Stockholmske politi.
Start med bog 1 ‘Guld og Diamanter’ og find ud af, hvor meget Norden kunne samarbejde omkring 1910, i hvert fald i politiet. Senere kommer der flere muligheder for nordisk politisamarbejde, som faktisk er ret forbilledligt.