Dengang der var vintre

Posted on

I 1910 var vintre noget mere vinterlige end vi efterhånden er vant til. Sne som nu var helt almindeligt, men det betød ikke større større chancer for hvid jul – det fik de heller ikke i 1910. Men sne var der den vinter – som her i Søndermarken.

Snerydning på vejene var ikke rigtigt opfundet endnu – i hvert fald ikke på Kong Georgs Vej.

Sne satte heller ikke dengang en stopper for nødvendigt anlægsarbejde. Her er det udgravningen til tunnelbanen ved Nørre Voldgade.

Middeltemperaturerne er heldigvis steget siden. 1909 var et af de koldeste år nogen sinde (målt) med en middeltemperatur for året på kun 6,7 grader. Bl.a. fordi sommeren var meget kold.  Godt nok ingenting imod kulderekorden fra 1905 på minus 0,9 grader 16. juli i Gludsted Plantage. Ja, du læste rigtigt. Minus. Også 1907 og 1909 var blandt de 10 koldeste somre målt i Danmark.

Sommeren 1910 var iflg. DMI våd. Jeg har kun læst avisernes vejrudsigter for juli, og de så faktisk fine ud – varmt og tørt – i hvert fald for de par uger, jeg interesserede mig for.

 

Titelfoto: Mågefodring fra Dronning Louises Bro.

Alle fotos er fra Kbhbilleder.dk