Research får en langt omkring, og da både Anna og hendes mor Agnes er kvindesagskvinder, og jeg skrev et opslag i den anledning på Kvindernes Internationale Kampdag, fik jeg også læst lidt til siden og havnede i et Tea Room. Eller rettere – flere.
Ideen med Tea Rooms stammer fra Skotland, hvor Kate Cranston åbnede et i 1878. Hendes bror handlede med te og havde forinden sat stole og borde op i sin butik, men det blev Kates Tea Rooms – fire i alt – som blev starten på fænomenet, som meget hurtigt blev populære i afholdsbevægelsen.
Det gik hurtigt med at etablere tea rooms, for med afholdsbevægelsens blåstempling var det ikke kun acceptabelt – det var respektabelt – for kvinder at eje og drive tea rooms, ligesom det var også acceptabelt og respektabelt for kvinder at frekventere tea rooms. Så det gjorde de. På mange hoteller og restauranter var der adgang forbudt for uledsagede kvinder i forventning om, at de kom for netop at blive ledsagede – mod betaling. Men den slags mistanker opstod aldrig i forbindelse med tea rooms. Det gjorde de til gengæld i forhold til de nye stormagasiner, som også dukkede op i slutningen af 1800-tallet. William Whitely søgte f.eks. om lov til at have café i sit nye stormagasin i Whitehall og fik afslag med den begrundelse, at det kunne give anledning til umoralske aftaler.
Tea Rooms blev voldsomt populære i både Skotland og England – og fandt også vej over Atlanten, hvor afholdsbevægelsen var endnu stærkere og også støttede op om tea rooms og muligheden for at få kage, frokost og lette anretninger uden alkohol. Og uden påtrængende mænd.
Foto: Paul Fischer
Kinesisk tesalon var først i København
Fremmede kulturer var interessante omkring 1900 og fik indflydelse på, hvordan tesalonen kom til København. 12. december 1903 skrev ‘Kvinden og Samfundet’, at der var åbnet en kinesisk tesalon i Østergade 50, som blev betegnet som et konditori:
”Onsdagen den 2. december åbnede her i byen vor første “Tesalon” efter engelsk mønster (Østergade 50). Dens indehavere er to damer: Fru Matzen (Asiatisk Te Compagni) og frk. Von Burgstedt; Hr. M. Troelsen forestår konditoriet. Den er overordentlig stilfuld indrettet med spejle, hvidlakerede vægge, kinesisk bohave og porcelæn og fire ægte kinesere, klædt i kinesiske silkebukser til at besørge opvartningen. Der bydes på lunch, alle slags lækre kager og postejer, og sandwiches, is og te på forskellig måde og af alle sorter. Tesalonen er ved siden af Illum, fra hvis forretning en lille trappe fører op til salonen. Og frister de mange damer, der har handlet sig trætte under indkøbene, til at tage sig en forfriskning der – og da damerne som bekendt er lette at lokke – er der sikkert ikke så få, der falder for fristelsen”.
Illum købte ejendommen i 1910 for at kunne udvide stormagasinet, og Tesalonen forsvandt fra Kraks Vejviser i 1918.
Te og kvindesag
Kvindebevægelsen var på en måde afledt af afholdsbevægelsen, hvor der var mange aktive kvinder, som af gode grunde mente, det var på tide, kvinderne fik politisk indflydelse. I starten var der suffragister – kvinder som kæmpede for kvinders stemmeret men med fredelige midler. De mødtes og drak umådelige mængder te og delte pamfletter ud.
Der blev også holdt større møder i offentlige forsamlingshuse, og det faldt ikke i god jord hos myndighederne. Kvindelige forsamlinger med holdninger og taler blev anset for samfundsundergravende virksomhed, og forsamlingerne blev stormet af politiet, kvinderne banket og sat i fængsel, og det skete mange steder og meget brutalt. Så kvinderne foretrak tea rooms, hvor de kunne mødes, uden det lignede møder, og hvor mange tea rooms fik særlige grupper af faste kunder, som tilhørte forskellige sider af kvindesagen. Der var utallige foreninger i alle afskygninger af standhaftighed, religiøse tilhørsforhold, politiske anskuelser osv., og da mange tea rooms lå ofte på førstesalen, hvor man skulle ind via en helt almindelig opgang, var det ikke tydeligt, hvem der kom, og hvad de havde gang i. Så det havde de.
Brand og bomber
Suffragetterne opstod – kvinder der kæmpede for kvinders stemmeret på en noget mere håndfast måde end med taler og pamfletter. Kvindesagen blev for nogles vedkommende det, de for længst var beskyldt og straffet for, og der blev knust ruder og lavet ildspåsættelser og bombeattentater, planlagt på tea rooms som f.eks. Lyons ved Parliament Square og Nogle af kvinderne blev berømtheder som Emmeline Pankhurst, der som datteren nåede at blive fængslet over 15 gange og tvangsfodret sammen med andre kvinder, da de sultestrejkede pga. de absurde forhold og overgreb. Og imens mødtes de og andre kvinder på tusindvis af tea rooms på begge sider af Atlanten og diskuterede kvindesag og andre politiske emner.
For de engelske kvinder var det dog Boerkrigen og Første Verdenskrig, som reelt kom til at betyde, at de fik valgret i 1918 efter at have passet mændenes job, mens de var i krig – om end kun for kvinder over 30 med fast ejendom i første omgang. Først 10 år senere fik de lige ret med mændene. I Danmark fik kvinder valgret i 1915 sammen med tjenestefolkene.
Få tea rooms i Danmark
København fik naturligvis også tea rooms – bl.a. Metzes, som var tilknyttet firmaets omfattende tehandel. Jeg tør ikke gætte på, hvad gæsterne hos Metz har talt om, men mon ikke de også har diskuteret kvinders rettigheder i 1910. Nogle har sikkert været omtalt som tesaloner, mange som det i Østergade som konditorier, men vi brugte gerne engelske betegnelser, så et tea room kunne hedde tea room – også i København. Og som ‘Kvinden og Samfundet’ skrev, kunne man få ‘lunch’.
Vi har også kontinentale vaner, så vi drikker kaffe og har cafeer og konditorier – også omkring 1900 – så de blev aldrig en fast del af det danske gadebillede. Vi var måske også mere vant til at mødes i foreninger, hvor der ikke var brug for tea rooms som mødesteder. Der var også her et utal af foreninger, hvor mange var faglige som f.eks. Tjenestepigeforeningen. Afholdsbevægelsen blev aldrig så prominent i Danmark som i andre lande inkl. Sverige, og fik ikke samme betydning her.
Tea tooms lever stadig i bedste velgående i England og Skotland, hvor de stadig har mange kvindelige gæster men ikke kun – og de er ikke længere en del af afholdsbevægelse og kvindekamp men snarere turistattraktioner.
Her lokalt – for mig – er der endda kommet et nyt Tea Room – Higgledy Piggledy’s – i Nykøbing F. Let at finde, for det er i Czarens Hus på hjørnet af Torvet og vintage ligesom huset.