Bugge melder tilbage fra Institut for Identifikation, at der er taget prøver af de to pulvere og flasken på Ellens kommode. Det er et pulver mod hovedpine, et mod kvalme og mundskyl med pebermynte. De har intet med sagen at gøre, men bekræfter, at Ellen har været dårligt, som datteren Elise fortæller.
Christian har også holdt om lommetørklædet og kan lugte parfumen på sin hånd. Men om aftenen er duften væk. Den holder længe men ikke længe nok, hvis man ikke har brugt parfumen rigtigt, så den stammer ikke fra Ellen selv. Det kan heller ikke være Marie, for hun er køkkenpige og ville aldrig komme i herskabets soveværelse. Han beslutter, at der skal tages aftryk – ikke fingeraftryk som normalt – men aftryk af håndroden på både familien og Marie.
De fine linjer på det røde mærke stemmer overens med aftrykket fra fru Andersens hånd. Der er ikke længere tvivl. Fru Andersen bliver anholdt for mordet på Ellen og tilstår. Hun havde først tænkt, det var nok at fyre Ellen, men hvis Ellen sladrede i Tjenestepigeforeningen, så ville rygtet gå i byen om hendes mand og søn, og det ville hun forhindre. Hun mener, Ellen var en tøjte, der lokkede mand og søn i uføre ligesom i øvrigt flere piger før hende. Og hun vil ikke tolerere utugt og horeunger. Eller problemer med at få nye piger pga. sladder.
Fru Andersen får 16 års tugthus.
Chypre de Paris var en parfume fra Guerlain, som blev lanceret i 1909. Den beskrives som ‘lethery-animal’ og med en holdbarhed ud over det sædvanlige.
Illustration: Paul Fischer (1860-1934): Kongens Nytorv – Med Musse på indkøb, 1911. Musse på billedet er Marta Vilhelmine Jensen, som Fischer giftede sig med i 1914. Hun blev ikke myrdet.
