Det er morgen,
og stuepigen Ellen burde være i køkkenet. Køkkenpigen Marie undrer sig og banker på hendes værelsesdør, men ingen svarer. Så prøver Marie at åbne døren. Hun kigger ind og ser Ellen ligge i sin seng med ansigtet ned i puden. Marie kalder på hende, men Ellen ligger helt stille. Marie går hen til sengen for at prikke til Ellen. Hun er død.
Marie skriger, så alle kommer rendende. Husherren, hr. Andersen, ringer efter lægen, dr. Motz. Han kommer hurtigt og bekræfter, at Ellen er død. Motz er utryg ved situationen – ingen falder i søvn med ansigtet begravet i en hovedpude – vores reflekser vil automatisk vende hovedet, så vi kan få luft. Han beder om at låne telefonen og ringer til den lokale politistation, hvor han får fat i overbetjent Nielsen, som siger de ikke må røre noget, og straks drager afsted.
Nielsen beslutter, han ikke kan afgøre, om Ellen er kvalt i puden, mens hun sov, eller hun er myrdet, så han følger instruksen og ringer til Opdagerpolitiet, som sender retsmediciner, dr. Pontoppidan, opdager Christian la Cour, og fotograf Anna Lendorph til, hvad der nu er et formodet gerningssted.
Lendorph gennemfotograferer gerningsstedet, så det er dokumenteret. Dr. Pontoppidan vender forsigtigt Ellen om og kan se prikker i øjnene, som er tegn på kvælning. Han kigger i hendes næsebor, hvor han finder et dun, og han rører forsigtigt på næsen, hvor han kan konstatere, at næsebenet er brækket. Hun har været presset hårdt ned i puden. Han kigger på nakken, hvor der er et stort rødt mærke, hvor halsen møder skulderen. Nogen har holdt hende – og det rodede hår tyder på, der er holdt med to hænder. Pontoppidan erklærer, at Ellen er myrdet i løbet af natten ved at få trykket ansigtet ned i den tykke dunpude, til hun er død ved kvælning.
La Cour undersøger værelset. Han skriver i sin rapport:
Der er ingen spor af, at nogen har ledt efter eller fjernet noget i værelset. Der er ingen fodspor på gulvet, natpotten er tom og servanten ubrugt. Tøj og øvrige genstande er sirligt anbragt, og hendes kiste ser ikke ud til at have været åbnet; indholdet ligger fint lagt sammen. Hendes sko – to par – står under sengen, uniformen hænger over en stol. På kommoden med servanten ligger to små pakker med pulvere uden beskrivelse. Der står en lille glasflaske også uden beskrivelse. Pakker og flaske tages med til Bugge på Centralinstituttet for Identifikation til undersøgelse. Døren til værelset var ikke låst; der sidder ingen nøgle i låsen.
Afdøde ligger på maven med ansigtet i sin dunpude med en arm ned langs siden og den anden i en vinkel op mod puden. Hun er iført sin natkjole og har dynen over sig. Der er intet spor af kamp eller modværge, men det ser på sengetøjet ud til, hun måske har bevæget arme og ben men ikke ret meget. Hun er formentlig kvalt, mens hun sov og har kun lige nået at vågne, før hun blev bevidstløs.
Dr. Pontoppidan skriver på den særlige dødsattest:
Afdøde Ellen Madsen, født 1892, er fundet kvalt i en dunpude. Hun har været holdt med to hænder – en lige under halsen og en på hovedet. Trykket har været stærkt nok til at medføre skader på næsen. Der er fundet et dun fra puden i næsen. Der er ikke yderligere skader på kroppen og ingen tegn på forgiftning. Afdøde var gravid i ca. sjette uge.
Der er ingen aftryk af fingre. Det er ikke muligt på aftrykket at afgøre, om det er fra en mand eller kvinde.
Dødsårsag: forsætlig kvælning.
Christian La Cour afhører husstanden, som består af hr. grosserer Andersen 47 år, fru Andersen 46 år, datter Elise Andersen på 12, søn Alfred Andersen på 22, køkkenpige Marie Mortensen på 19, karl/chauffør Niels Højst på 21. Derefter taler han med andre, Ellen har haft kontakt med.
Hr. Andersen
Jeg ved ikke rigtigt noget om Ellen. Hun var en stilfærdig type og god til servering. Hun blev ansat af min kone. Jeg er som regel på kontoret fra tidligt til sent – jeg kommer hjem til middag men går ofte på kontoret igen, så jeg ved ikke så meget om, hvad der foregår her.
Fru Andersen
Hun hedder Ellen og er vist 18 år. Hun har været her det meste af året. Hun var forlovet med Niels; der var derfor hun hørte om pladsen. Den anden pige, Marie, er vist også interesseret i Niels; hun render hele tiden efter ham og gør sig til. Jeg ved ikke, hvad Ellen mente om det – hun var som regel beskæftiget med noget andet, når Marie havde travlt. Ja, jeg har haft mistanke om, at hun var gravid, og har sagt hende op. Jeg vil ikke have en tøjte i huset.
Sønnen Alfred
Ellen var sådan lidt let på tråden, og jeg tror Niels var jaloux. Der var noget med en bagersvend her nede om hjørnet, som hun blev set med, og Niels troede vist, hun lå i med ham. Rygtet siger også, at Niels gav bagersvenden bank og hævede forlovelsen.
Datteren Elise
Ellen var sød, men hun var begyndt at blive dårlig. Jeg hørte hende kaste op nogle gange om morgenen, og hun havde nogle gange grædt, når hun kom ud i køkkenet. Der var et eller andet i vejen, men jeg ved ikke, hvad det var. Hun var forlovet med Niels; måske de var blevet uvenner. Jeg kunne ikke komme til at spørge, for der var altid nogle andre også, før jeg skulle i skole. Hun gav mig altid en smørbolle eller et stykke kage med.
Pigen Marie
Jeg har været her to år. Ellen kom senere på anbefaling af Niels. Jeg ved godt, hun var gravid. Hun spurgte, om jeg kendte nogle… remedier. Jeg ved ikke, hvem der kan være faderen. Jeg har hørt lyde fra hendes værelse flere gange, men jeg har ikke set nogen og har heller ikke kigget efter. Det er ikke min sag. Jeg har ikke hørt nogen på køkkentrappen eller ved døren, som jeg kan høre fra mit værelse. Jeg har ikke haft herrebesøg, sådan er jeg ikke. Hun var forlovet med Niels, som er en god mand, og jeg tror ikke, han har haft travlt. Der har været nogle rygter om Ellen og bagersvenden, men jeg ved ikke, om det passer. Jeg ved heller ikke, om Niels er jaloux. Han sover på et værelse oppe på loftet, så jeg tror ikke, han kan komme ind her om natten, hvor køkkendøren er låst, hvis han ikke har en nøgle. Det ved jeg ikke, om han har. Hun var flink nok til sit arbejde; hun snød sig ikke fra noget.
En veninde? Hun talte vist med Nette hos Madsens, og de gik i Tjenestepigeforeningen sammen. Nej, der er jeg ikke med. Jeg er ikke kommunist.
Svenden Niels
Ja, jeg var forlovet med Ellen. Hvilken bagersvend? Jeg kender ikke til, hun render i byen. Ja, jeg har en nøgle til køkkendøren, for jeg skal tit lægge noget i vognen, før herskabet er klar, og bagage skal ad køkkentrappen, og nogle gange stiller pigerne det ved døren, så jeg kan komme, når det passer, og de holder altid døren låst.
Ellen gravid?? Det forstår jeg ikke. Nej, jeg har ikke… Hvad med Marie? Hvad mener du? Hun er måske noget klæbrig, men hun ved godt, hun ingen chancer har.
Bagersvend Per Martens
Hvem Ellen? Andersens? Nej, hende har jeg ikke noget at gøre med. Jeg er forlovet med Lise, som er hos Bagges. Ellen handler her, men ellers ser jeg ikke noget til hende. Hvem hun er forlovet med? Det ved jeg ikke. Jeg kender dem ikke rigtigt, og hun er ikke en af dem, der snakker.
Christian La Cours konklusion er, at de alle sammen kunne have gjort det med hver sin grund, så han må hellere se, om han kan finde veninden. Det lykkes.
Pige Nette Petersen
Ellen død?? Myrdet?? Åh nej. Ja, jeg ved godt, hun var gravid. Hun spurgte til forskelligt, man kan bruge… Jeg tror kun, hun forsøgte med safran, alt det andet turde hun ikke – du ved arsenik og kviksølv og den slags. Eller en strikkepind. Ja, vi gik i Foreningen sammen. Det er i hvert fald ikke kommunister, men fruen var meget i mod det. Sagt op? Pga. Foreningen? Nåeh, graviditeten. Ja, der skal jo helst ikke bastarder på banen. Hvad jeg mener? Spørg hr. Andersen og hans søn. De kom vist begge på Ellens værelse. Tit. Jae, på skift. Selvfølgelig har fruen vidst det, hun er vel vågnet, når herren er stået op om natten og er blevet væk længere, end det tager at tisse. Det er nok derfor, hun er fyret. … Jeg hørte i Foreningen, at de har haft en del piger hos Andersens, som alle er forsvundet ret pludseligt, og at der altid er problemer med både Andersen og sønnen. Nej, det har jeg ikke fortalt Ellen, hvorfor skulle jeg? Hun kom pga. Niels, og jeg troede måske, det ville holde herrerne væk fra hende. Ja, fru Andersen var rasende over, at Ellen gik i Foreningen. Hun kalder dem kommunister og en sladdercentral – hun er vel bange for, at nogen skal fortælle om manden og sønnen, så det ikke er til at få en ny pige, og det fortjener de heller ikke.
Da la Cour kommer tilbage på kontoret, undersøger han oplysningerne om de tidligere piger hos Andersen, og finder ud af, at tre af dem er døde ved uheld: en faldet ned ad trappen, en skoldet i en gruekedel og en forgiftet ved et uheld. Alle tre gravide. Hans mistanke er bestyrket. Men hvem myrdede Ellen? Han er sikker på, det er en i familien, men hvem? Marie vil have Niels, og han vidste ikke, hun var gravid – eller gjorde han? Hr. Andersen forsøgte at snakke udenom, sønnen forsøgte at kaste mistanken på Niels, og fruen på Marie. Kun datteren nævnte, Ellen var ked af det og bekymret.
Hvem myrdede Ellen?