Den første detektiv

Anna og Christian bliver venner på et øjeblik pga. et citat fra Monsieur Lecoq. Ham er der næppe mange, der har hørt om, men Emile Gaboriaus detektiv var faktisk inspiration for Conan Doyle.
Lecoq dukker op første gang i romanen L’Affaire Lerouge, som udkom som føljeton og roman i 1866 (i 9. udgave i 1870) og kan gøre krav på at være den første rigtige detektivroman. Lecoq er i modsætning til Homes ansat i politiet og følger gængse efterforskningsmetoder, beskrevet meget realistisk.
Emile Gaboriau anses for detektivromanens fader, og Lecoq nævnes endda i A Study in Scarlet: ‘Have you read Gaboriau’s works?’ I asked. ‘Does Lecoq come up to your idea of a detective?’ Sherlock Holmes sniffed sardonically. ‘Lecoq was a miserable bungler,’ he said in an angry voice, ‘he had only one thing to recommend him, and that was his energy. That book made me positively ill. (…) It might be made a text-book for detectives to teach them what to avoid’.
Uanset Conan Doyle / Sherlock Holmes mening om Lecoq blev Gaboriau rig på sin forfattervirksomhed, bl.a. fordi mange aviser bragte hans historier som føljetoner. Han havde også en ‘hobby’: at kigge på forbipasserende og ud fra deres fremtoning gætte deres erhverv, socialstatus osv. og så skygge dem for at finde ud af, om det var rigtigt. Måske det minder nogen om nogen?
Gaboriau blev også populær i Danmark, og i februar 1869 kunne Dagens Nyheder proklamere, at man fortsatte med hans romaner som føljetoner. Den sidste ‘Falsk Spil’ kørte i 1870. Han døde i 1873. I 1910 har han været glemt – alt handlede om Sherlock Holmes.

Det blev tyske Dr. Gross, som lavede den første håndbog i, hvordan detektiver skal arbejde. Mere om det senere.