Jeg har altid læst meget. Været storforbruger af biblioteket og er det stadig. Jeg arvede mine forældres smag for bøger ved først at læse mig igennem deres. Måske især de bøger, der handlede om oldtiden – Sinuhe, De Sidste Dråber Vin, Turms den Udødelige… Faktisk er jeg lige gået i gang med at læse Mary Renault igen omend denne gang de oprindelige engelske udgaver. Jeg arvede min farmors krimier som barn – hun var især glad for Maria Lang, som jeg også foretrak for Christie. Det har dog ikke har haft indflydelse på, at jeg selv skriver krimier nu. Det er snarere det historiske, for de indeholder rigtige sager fra omkring 1910.
Læsning i familien går dog længere tilbage end farmor. Min farfars far var billedhugger, og i det hjem læste man også bøger. Måske han har nydt synet af min oldemor læse, for han lavede en smukt skulptur af hende siddende med en bog. Den står nu i min stue og viser, man kan se meget elegant ud med en bog. Jeg har et par af hendes bøger, hun har fået i fødselsdagsgave, bl.a. på 80-års dagen. Vi har samme smag i historiske romaner.
Hvor skulle jeg tage hen uden bøger?
Jeg kan ikke forestille mig en verden uden bøger eller det skrevne ord. Uden stemmer fra fortiden eller verdener, som både findes og ikke findes. Steder at tage hen helt uden risiko, penge eller billet. En bog kan stadig fange min opmærksomhed som intet andet. Jeg træder ind i historien og er væk. Glemmer ting, jeg skulle have gjort eller villet have set… Tænk at jeg kan læse, hvad en astrolog i Babylon skrev i templets dagbog, da Alexander red ind i byen, den klage en købmand skrev til Ea Nasir over dårlig kobberkvalitet, Enheduannas hymne til gudinden… faktisk var Woolleys bog om udgravningerne i Ur en af mine favoritter som barn. Ord, der rækker over årtusinder. I dag sidder jeg med retsdokumenter på Rigsarkivet, og de er ganske vist ikke 4-5000 år gamle, men det er de papirer, som blev fremlagt i retten, som jeg sidder med. De selvsamme med kafferinge, blækklatter, rettelser og det hele. Nogle allerede maskinskrevne. Papirer som bliver til mine bøger, som min farmor garanteret ville have læst, havde hun levet endnu.
Den største gave
I min verden er at kunne læse eller lytte og have fri adgang til alle bøger via lokalbiblioteket og bibliotek.dk den største gave. Vi har adgang til bøger, om vi så er fattige som kirkerotter. Jeg kan lære af Cicero, rejse med Ibn Battuta, grine ad biskop Percys samling af frække sange, lave mad efter Henrik Harpestrengs opskrifter… stå på verdens tag, krydse den australske outback, beundre kejseren af Kinas palads, se universet slutte som underholdning på Miliways, eller udforske L-space, som forbinder alle biblioteker i alle tider, dimensioner og universer. Jeg kommer aldrig nogen sinde til at kede mig.
