Da Anna og Christian diskuterer sagen om aftenen, mens de kigger på billederne fra gerningsstedet, nævner Anna, at da hun skulle fotografere på retsmedicinsk, skulle hun bøje sig ind over liget for at fotografere næsen og nakken, og der fangede hun en duft af en parfume, hun ikke kendte. En ret mørk duft, sådan læderagtig, med moskusolie.
Christian bliver ekstra opmærksom, for der havde ikke været nogen parfumeflaske på værelset, og en pige ville heller ikke have råd til parfume. Han beslutter at besøge familien igen. Han kommer i tanke om, at fru Andersen bruger en meget speciel parfume, der ligner Annas beskrivelse. Anna forklarer, at de har forsøgt at fotografere den røde plet under halsen med forskellige lyskilder men uden resultat. I morgen vil de gøre et forsøg med røntgen, som aldrig har været prøvet før.
Da Christian la Cour kommer tilbage til Andersens beder han om at se herskabets soveværelse. Heldigvis er fru Andersen ikke hjemme, for hun ville nok have forment ham adgang, men Marie viser ham ind. På spejlchatollet står der en firkantet parfumeflaske med ‘Chypre de Paris’ på etiketten. La Cour tager proppen af og snuser. Den har en meget speciel, læderagtig duft. Han tager et lommetørklæde og dupper parfume på og stiller flasken tilbage.
La Cour tager ind til retsmedicinsk institut, hvor Pontoppidan tager imod. La Cour snuser til Ellens hår og så til lommetørklædet. Der er ingen tvivl om, at det er samme parfume. Lendorph kommer ind med et røntgenfotografi, hvor man kan se fine hvide linjer som et håndaftryk i det røde mærke. Måske de kan sammenlignes. Det kunne ligne en kvindehånd, for den er ikke ret stor.
Er det fru Andersen, der er morderen – eller har Marie lånt af parfumen, eller fået noget på hænderne ved at støve flakonen af? Eller er det Ellen selv, der har fået parfumen på håret, når hun har rettet på sin stuepigekappe efter at have støvet af – eller haft en finger i flasken?