Annas yndlingsonkel, Arthur Conan Doyle, kan ses i dette skønne indslag, hvor han fortæller både om, hvordan han brugte sin tidligere underviser Bell som inspiration Sherlock Holmes, og derefter også om sine spiritistiske oplevelser, som han rejste verden rundt for at fortælle om.
At bruge Bell giver god mening, som han forklarer her, men man skal nok have oplevet Bell for at få udbytte af den del af hans evner. Han var en dygtig kirurg og skrev en lærebog i kirurgi, men Conan Doyle var så heldig, han blev undervist af Bell – udover at interesserer sig for detektivbøger og deres mangler, som Bell kunne rette op på.
I det danske politi var det Dr. Gross, som var fundamentet for deres og naturligvis Christians arbejde. Han er fra næsten samme periode, og hans tykke, tyske lærebog blev oversat til dansk i 1899.
Der var næppe nogen i Danmark, der havde hørt om Bell, men de havde hørt om Sherlock Holmes. Og sågar kunnet læse en dansk historie skrevet af Carl Muusmann i 1906 om Sherlock på sommerferie i Marienlyst. Der var også flere danskproducerede film om Sherlock, som gik verden rundt, for det var før talefilm, så den danske filmeksport var stor. Bøgerne udkom på dansk fra 1901 og mange af dem også som føjetoner i aviser.
Se Conan Doyle fortælle her i 1927
https://archive.org/details/SirArthurConanDoyleSpeaks_272 (Creative Commons Attribution 3.0)
Den danske Sherlock
Og Sherlock Holmes i Bondefangerklør – spritny i 1910, så den er Anna og Christian naturligvis i biffen for at se Sherlock Holmes i Bondefangerklør fra Nordisk Film.
Danske teatre var også godt med. Der var flere forskellige stykker med bøger som Baskervilles Hund, som ad omveje via USA og Tyskland, blev sat op på Folketeatret i april 1907. Da havde andre stykker været på danske teatret siden 1901.
Det kunne – også dengang – give nogle rettighedsmæssige forviklinger, som på det tidspunkt var omfattet af Berner konventionen af 1905 i forhold til internationale rettigheder om Værn for litterære og kunstneriske Værker.
Palle Schantz Lauridsen har skrevet ‘Kampen om Sherlock Holmes, forfatterret, moral og teater’, som forholder sig til alle de forviklinger, der var i den anledning, og det er med god grund en meget lang artikel.
Da stykkerne – og f.eks. også Muusmanns bog – er ret så fabulerende i forhold til Conan Doyles bøger, blev de anerkendt som selvstændige værker, og var derfor ikke omfattet af rettigheder, selvom de bruger Sherlock Holmes. Faktisk var det Walther Gillettes amerikanske teaterstykke, der var direkte planket, og som kunne have givet rettighedsproblemer. Ikke at skærmydslerne endte der. Alle teatre, også i provinsen, ville ha Sherlock på programmet.
I filmen ‘Sherlock Holmes i Bondefangerklør’ medvirker bl.a. Ellen Kornbeck, som blev gift med skuespilleren Svend Kornbeck, efter hans første kone Asta havde begået selvmord. Svend og Asta er med i ‘Frygt og Familieskab’.