Det her er Anna. Anna Lendorph, født 3. april 1882, uddannet cand.scient. og en meget selvstændig dame.
Hun er – som sin mor, der er kvindelæge – kvindesagskvinde, medlem af Dansk Kvindesamfund, sympatisør med suffragetterne i England, hvor hun kender flere af dem personligt, og optaget af kvinders rettigheder, inkl. hendes egne. Hun var naturligvis med på mødet i august, hvor kvinderne på konferencen besluttede at indføre Kvindernes Internationale Kampdag.
Jeg kontaktede min yndlingskunstner @Ann Gyrite Schütt, da jeg skulle bruge det første bogomslag – og i den forbindelse finde ud af, præcis hvordan hun skulle se ud. Jeg havde skrevet, hun var slank, høj og rødhåret, så Anne fik frie hænder til at give hende et ansigt. Og tøj. Og som det ses er hun klædt i hvidt, grønt og lilla. Suffragetternes farver. Det er ikke tilfældigt. Det er vores hilsen til alle de kvinder, som stadig kæmper mod lovgivning, fordomme, privilegier, vanetænkning, ligegyldighed… det er reelt de fleste af os.
God kampdag