Across the World

Posted on

Jeg har altid ønsket at afspejle den internationale holdning til verden, som fandtes i 1910, så Anna har en engelsk mor, Christian en italiensk, og hans fars slægt kom med huguenotterne. Handlingen foregår i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, England, Frankrig, New York… og Australien. Den destination skyldes Kerry Greenwood, som desværre døde sidste år, men jeg ville sende en hilsen til Melbourne og omegn, så der er nogle personager, som ‘gør forretninger’ på de kanter – og her. Og da der er guldminer i Australien – også i nærheden af Melbourne og Ballarat, såe…

Det kræver selvfølgelig, at man kan komme frem og tilbage fra Australien, og der kom på det tidspunkt ligesom i Atlant-farten, nogle fantasiske skibe, og dem på Australien lod ikke Titanic noget efter. De var store, hurtige, luxuriøse… 40 dage tog sådan en tur. Og ja, det må man så indregne i handlingen, hvis der skal sendes breve eller personer, men det går.

I denne artikel fra australske ABC News, kan man læse om nogle af disse fantastiske skibe – bl.a. R.M.S. Otranto, som jeg har ladet Mr. Stockton-Hayes rejse med i ‘Mord og Minespil’ (eng. titel ‘Across the World’), og som nu har sin egen Otranto Avenue i Shoalhaven. Den første Otranto blev bygget i 1909, så spritny dengang.

https://www.abc.net.au/news/2026-06-14/orient-point-streets-named-after-historical-ocean-liners/106659906

Den første Otranto blev ‘armed merchant ship’ og senere troppetransportskib i 1. verdenskrig. Man kan læse mere om skibene her:

http://ssmaritime.com/RMS-Otranto-1925.htm

Desværre er de fleste billeder af den næste Otranto fra 1924, men man får et fantastisk indblik i den luksus, man måtte overleve i samfulde 40 dage i turen fra Australien til Europa. Mon ikke det gik…