Arven efter Lépine

Posted on

Louis Jean-Baptiste Lépine (1846-1933) figurerer i historierne om Lendorph & la Cour som politipræfekt for Paris. Og det er der flere gode grunde til. Dels var der et effektivt politisamarbejde i Europa i 1910, så kontakt til Paris ville være helt naturligt – også selvom kontakten i dette tilfælde er ren fiktion. Og dels var Paris på forkant, og det var Lépines skyld. Han var préfet de police fra 1893 til 1897 og igen 1899-1913 – og dermed også i 1910.

Lépine er kendt for at reformere det franske politi – og det var nødvendigt. Han oprettede et politimuseum – Musée des Collections Historiques de la Préfecture de Police – i forbindelse med verdensudstillingen i Paris i 1900, der ligesom det danske – som kom først – stadig indeholder bevismaterialer, fotos, breve osv.

Han kæmpede som også Petersen i København for at få oprettet et politiakademi, og det lykkedes for Lépine i 1912. Her underviste man bl.a. i læge og kriminolog Alexandre Lacassanges tekniske metoder. Dem, jeg også refererer til og bl.a. indeholder ballistiske undersøgelser, hvor man kan matche projektiler med de våben, de er affyret fra, og bruge mønstret fra blodsprøjt, som jeg lader Anna bruge på eget initiativ.

Lépine arbejdede tæt sammen med den franske præsident Armand Fallières, hvilket er grunden til, at jeg lader Anna og Christian blive inviteret til Ballets Russes i præsidentens suite i Opera Garnier på foranledning af Lépine. I Paris ser de efterveerne af den massive oversvømmelse af Paris vinteren 1909/10, hvor Lépine også indførte nye procedurer for håndtering af oversvømmelser. De indeholder bl.a. instrukser for håndtering af kemisk forurening og af vandbårne sygdomme.

Hans måske eneste men virkeligt synlige fiasko var ikke at kunne opklare tyveriet af Mona Lisa i 1911. Til gengæld fik han skovlen under den mest notoriske bande i Paris nogensinde – Bonnet banden.

Concours Lépine

Par Unattributed — Bibliothèque nationale de France, Domaine public

Og så  grunden til at jeg går til tasterne pga. Lépine. Han har efterladt sig en arv, som nok er noget ukarakteristisk for en politichef – en opfinderkonkurrence. Også den kom til verden i forbindelse med verdensudstillingen. En lille ‘startprøve’ på udstillingen og så første rigtige Concours i 1901, som i 1902 fik navnet Concours Lépine. Émile Laurent var med fra start og tog sig bl.a. af regler og reklamer og sørgede for, at beskytte deltagernes opfindelser med patenter. Det var 370 opfindere på udstillingen i 1901.

Concours Lépine 1912. Par Agence Rol — Bibliothèque nationale de France, Domaine public

 

Blandt prisvindende ting kan nævnes en støvsuger, en grøntsagsmølle, en kuglepen, en totaktsmotor og kontaktlinser.

Caricature d’Albert Guillaume pour le concours de 1902, se moquant de l’Affaire Thérèse Humbert.

Konkurrencen fortsatte under første verdenskrig men måtte på pause i 1914 og 1915. I 1916 kom man stærkt tilbage bl.a. med en børnejury, og en del af fortjenesten gik til sårede fra fronten. I 2009 kom ‘Avenue des Femmes’ med kvinders opfindelser, så de lettere kunne se, kvinder også kunne være opfindere. Unægtelig noget sent.

Hvis man vil se selv, så er Concours Lépine 2025 fra 30. april til 12. marts 2025 på la Coire de Paris, Pavillon 1. For 124. gang.

Lépine gik på pension i 1913 og blev medlem af Académie des Sciences Morales et Politiques samme år. Fortjent kan man vel nok sige.

Anduin

Linkfoto: By Marmand – https://www.meisterdrucke.fr/fine-art-prints/Marmand/282841/Louis-Jean-Baptiste-Lepine,-Prefet-de-police,-c.1900-.html, Public Domain,