Jeg gider ikke læse krimier – de har alt for travlt med at konspirere, betragte ødelæggelserne, lægge fælder ud og klistre fast til et sygt plot – de sluger kort sagt mit overskud og min lyst til at lære verden at kende. Men denne krimi er anderledes.
Freya Anduin har sat sig for at fortælle om det gamle København. Om gaderne, reglerne, lugtene, alle de ting vi har glemt, maler hun et billede af, og til det har hun brugt et diamantkup. Fortællingen om de to unge og nyansatte som henholdsvis kvindelig journalist og en mandlig lovende politiopdager, Københavns liv omkring 1910 og et absolut kløgtigt udført diamantkup bliver her til en dragende cocktail.
Tid, sted og de velkomponerede personerne bliver lynhurtigt tydelige, og på grund af deres ungdoms naturlige nysgerrighed bliver handlingen spændende og driver historien fremad uden benspænd og intrigeren.
Kan man virkelig skrive en krimi uden sure gamle mænd, der vader i blod, hæsblæsende biljagter og sværgen til død og ødelæggelse, så den samtidig er spændende, godt fortalt og har en fyldighed, som man kan være til stede i, mens man læser – det er det Freya Anduin har skrevet – en feel good krimi. Jeg håber, de to unge mennesker kan forsætte deres samarbejde i nye udfordringer. Jeg har læst med glæde, og jeg håber, at de to unge kommer på flere eventyr sammen.
Birgitte Zimling