Det kan jo ikke undre nogen (der har læst bare én af bøgerne), at Anna og Christian kommer en tur til Paris, og det kan næppe heller undre nogen, at de nødvendigvis må se Ballets Russes.
I 1910 var der flere forestillinger med Ballets Russes på Opera Garnier, bl.a. Scheherazade. Sætstykker og kostumer var designet af Léon Bakst (født Leyb-Khaim Izrailevich Rosenberg, 1866-1924), hvis kostumetegninger jeg har forelsket mig i. De var – som balletterne – voldsomt populære og kom til at danne mode, så førende modeskabere som Paul Poiret designede selskabskjoler med haremsbukser, som lignede kostumerne. Eller gjorde han? I 1910 skrev Bakst til sin kone, at Poiret havde tilbudt ham 12.000 francs for 12 tegninger af kjoler.
Musikken til Scheherazade er af Rimsky-Korsakov, som jeg må indrømme, jeg også har en svaghed for. Den musik kan noget særligt ligesom Baksts kostumer og måske især Michel Fokines koreografi, som forargede godt og grundigt og nok til, at bl.a. Scheherazade blev forbudt i Rusland. Pressen i Paris skrev begejstret om ‘de orgiastiske scener’, hvilket jo nok er noget af forklaringen, og jeg kan røbe så meget, at Christian bliver inspireret af Nijinsky, som gjorde indtryk som den gyldne slave, der forfører prinsesse Zobaide. Gæt selv hvem der er prinsessen i Christians private forestilling.
Læs mere – og lyt – her https://en.wikipedia.org/wiki/Scheherazade_(Rimsky-Korsakov)
Musikken vil måske forekomme mere bekendt end forventet.