Man får jo ind i mellem brug for et giftmord og tænker rundt, hvad man har set og læst, og der er flere muligheder – arsenik og cyankalium og forskelligt andet godt, og det skal jo være til at få fat i – der har jeg det forholdsvist let, da historien foregår i 1910, hvor der ikke var de samme restriktioner på ting som nu – og så tager man lige et tjek gennem listen mht. virkning – symptomer, tid osv. og finder ud af, at der er et problem. Et stort problem.
De fleste gifte virker ikke omgående, de forårsager kramper og næsten uden undtagelse voldsomme opkastninger. Som af en eller anden grund aldrig er med i beskrivelserne eller på billederne af de dekorativt placerede ofre i tv-serier, hvor en passende mængde sirupblod godt kan være til stede, men bræk er helt sikkert ikke. Heller ikke hvor det ville have været projektil- … ok vi slukker kameraet her. Ofre findes bekvemt nok ofte alene, så det med tid kan forklares, og at de måske har skreget forgæves kan forklares, men ellers… Det er en udfordring, som helst ikke skal løses med giftfrøer fra Amazonjunglen eller den slags.
Det går, det går… men… Det hjælper, når man sidder med de rigtige sagsakter med vidneforklaringer og obduktionsrapporter. Der er det hele med.