Min farmor var teenager i 1910. Det var en tid, hvor man bekymrede sig om bybørns adgang til frisk luft, vigtigheden af at undervise i tegning, idræt og madlavning i skolen. Hvor der altid var vejarbejder, fordi de skulle graves ledninger ned – bl.a. til det meget store og meget moderne telefonnet. Og hvor nogle skrev om, at det bare var for meget med de telefoner – folk kunne jo ikke stå ud af sengen eller spise frokost uden absolut at skulle ringe til nogen og fortælle om det.
København var den mest cyklende by i verden – alle kørte på cykel. Også en officer i fuld uniform og med sablen spændt over styret. Man gættede i 1907 på, at der var mellem 80- og 100.000 cykler i byen. En for hver 6. indbygger. Der var biler – især taxaer, som havde fået taxametre. Man kunne tage en vandtaxa. Der var et stort net af sporvogne, som allerede i 107 transporterede 77 mio. passagerer – svarende til, at samtlige indbyggere kørte i sporvogn ca. 150 gange om året. Største passagertal i 1906 på én dag – 248.556. Illum havde en elbil til varekørsel – det havde Magasin også. I det hele taget var elbiler populære.
Der var masser af underholdning på teatre og varieteer og ikke mindst Tivoli, hvor lysene langs søen og det kinesiske tårn så ud ganske som nu. Billetten kostede 50 øre.
Man kunne få noget at drikke på ‘Skærsilden’ – eller a Porta, som allerede var et begreb.
Elektricitet blev ikke kun brugt til lys på gader og i hjem men også til elevatorer og til læsning og losning af skibe i havnen, som også skete gennem transportrør.
Der var en livlig handel med værdipapirer, og – når man sætter mændene på børsen i noget, der ligner en skolestue, så kaster de også med papirkugler. (jo, den er god nok – de kastede med papirkugler på Børsen).
Der var systuer hos fx Magasin – med ca. 800 ansatte i huset og 1000 udenfor. Som havde 8-14 dages sommerferie afhængig af anciennitet.
Aviserne bragte nyheder fra hele verden, afholdt selskabsrejser for deres abonnenter og skrev samme slags rubrikker som nu – i et sprog, der ikke adskiller sig fra vores. Udover at navneordene er med stort. Og de var effektive. Nyheder kunne komme ind så sent som kl. 3-4 om natten og være i avisen, der udkom kl. 6-7. Det vrimlede med pressefotografer, og fotografier kunne tages på både film og plader, i sorthvid eller farve (dyrt og langsomt) eller stereoskopisk.
Det var kvinder, der gik på museum – ‘efter sigende skal amatører af unge damer nære særlig interesse for zoologi og udvise den største intelligens og forståelse af denne omfattende videnskab.’ Kvinder kunne være snedkere eller akademikere, stemme til kommunalvalg men endnu ikke til Rigsdagen. Danmarks første kvindelige politibetjent blev ansat i Ålborg i 1911.
Af de ca. 535.000, der boede i København i 1906, var ca. halvdelen indfødte, næsten resten var jyder, og så var der ca. 30.000 udlændinge, flest svenskere og tyskere.
Hospitalerne havde styr på bakterierne og brugte karbol og kogning, de indlagte på hospitalerne blev taget udenfor om sommeren, hvis de kunne tåle det, man bruge blyforklæder ved røntgenundersøgelser, og chefen for Fødselsstiftelsen, som tog sig af ugifte mødre, erklærede, at ‘et barn, det lar jeg gå, det er noget, der kan hænde den bedste, to børn er der sgu heller ikke noget at sige til, men tre børn det er mere end en anstændig pige kan tillade sig. Specielt som prævention var både lovlig at sælge, bruge og vejlede om.
Alt i alt en verden, som er meget, meget genkendelig og ikke specielt ‘gamle dage’.
Hvis du hellere vil lytte:
Se f.eks. om stereofotos her. Hjalmar Alstrup var medstifter af Stereoskopklubben i 1908.